Blåstempling og garanti
Statsautoriserede fodterapeuter er de eneste der har en statsanerkendt uddannelse. Autorisationen er en blåstempling og din garanti for kvalitet, høje faglige kompetencer og hygiejnestandard. Her er du garanteret patientsikkerhed efter gældende lovgivning
Nedgroede negle
UNGUIS INCARNATUS
Nedgroede negle er kendetegnet ved ømhed og/eller smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.
ÅRSAGER
Sportsgrene hvor fodtøjet ikke er tilpasset fødderne efter forholdene. Det samme gælder spidse sko. Sko der ikke passer fødderne trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.
Ligeledes forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man "river" neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.
BEHANDLING OG FOREBYGGELSE
En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme. Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.
Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum indtil neglen har fundet sin naturlige form - i hele neglens længde. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form.
For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af rummeligt og "fodvenligt" fodtøj vigtigt. Der gives altid individuel vejledning under behandlingsforløbet.
HENVISNING FRA EGEN LÆGE
Få en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling (ortonyxi) inden du bestiller en tid. Den offentlige sygesikring giver 50 % tilskud til et begrænset antal behandlinger.
Medlemmer af sygeforsikringen "danmark" - gruppe 1 og 2 - får tilskud til ortonyxi.